28 January, 2009

Grønne investeringer kan redde dansk økonomi

I sin blog på erhvervsbladet skriver Britta Thomsen Mandag den 27. januar i sit indlæg : "En Hjælpende - midt i en krisetid" hvorledes en planlagt, grøn, offentlig investering kan skabe 5000 jobs (ifølge Dansk Byggeri).

Jeg vil gerne bygge videre på en sådan ide med det følgende:

Offentlige investeringer i den offentlige byggemasse burde ikke kun kunne skabe nye (direkte) arbejdspladser. Med den rette omtanke burde disse grønne initiativer ikke kun gavne vores miljø, men også de offentlige kasser gennem besparelser på energiforbrug og vedligeholdelse.

Som det er nu, hvor kommuner og andre offentlige bygningsejere er nødt til at spare yderligere på deres allerede dybt beskårede budgetter, er man nødt til at lave lappeløsninger, der hvor det gør allermest ondt. Der er således tale om brandslukning, der i sidste ende kommer til at koste mere end en gennemgribende, planlagt renovering og vedligeholdelse ville koste.

Det burde også kunne give den sideeffekt, at de ansatte gennem større tilfredshed med deres arbejdsforhold, bliver mindre syge. Ikke mindst de grupper, hvor besparelser har resulteret direkte i dårlige arbejdsklimaer.

Udover generelle besparelser i den offentlige sektor, og de ekstra jobs skabt ved selve renoveringen, kunne et sådant initiativ skabe en specielviden og erfaring blandt danske byggevirksomheder, som giver dem en fordel på de internationale markeder, der så igen vil skabe flere jobs og påvirke betalingsbalancens løbende poster positivt.

Lad os lære af fortiden. Danmark har stået overfor bankerot som nation og valgte da at investere i uddannelse istedet for at lægge sig ned og afvente måske bedre tider.

Lad os gøre det igen! Lad gå udviklingen i møde og derved være i en position til at kunne forme den. Alternativet er, at vi bliver ved med at slukke ildebrande, hvorved at vi lader udviklingen forme os.